Skriv en tekst her

Udpluk af mine kommercielle resultater.

Ansvarlig for salg og markedsføring i Lobe Malerfirma ApS.


Fra februar 2017 til sidst november 2018 var jeg forretningskonsulent i Lobe Malerfirma, hvor jeg bl.a. skulle skaffe nye kunder som led i en større ekspansionsstrategi med henblik på at fordoble omsætning og antal medarbejdere indenfor en 2-årig periode.

Selvom vi ikke kom helt i mål med vores oprindelige forretningsplan, så opnåede jeg sammen med Patrik Lobe indenfor 1½ år at øge omsætningen med 1,6 mio. kr. alene på 7 kunder – herunder ejendomsselskabet DATEA og Gentofte kommune. Desuden fik jeg søsat en E-Commerce strategi på de sociale medier, som også var med til at øge både trafikken til hjemmesiden og antallet af konkrete kundehenvendelser foranlediget af tilstedeværende på Facebook, LinkedIn og Instagram.

Udvikling af digitale boligweb-løsninger i Bolighub IVS


Fra oktober 2015 indgik jeg i BOLIGHUB IVS sammen med 2 andre partnere, hvor vi ville udvikle en samlet digital boligformidlingsløsning, som adresserer behovet for at forstå, undersøge, teste og sælge sin bolig med brug af digitale værktøjer

Som første fase mod målet var lancering af en boligblog www.bolighub/blog i efteråret 2016. Næste step skulle have været lancering af en match-løsning, hvor vi ville opbygge en af Danmarks største køberdatabaser, som kunne matches op imod mæglernes boligtilbud med henblik på at levere kvalificerede købsemner. Projektet er imidlertid stillet i bero, men kan meget vel blive genoptaget senere. Der foreligger i dag en prototype til en løsning sammen med et projekt, som dokumentere projektets store potentiale, hvis nogen skulle være intereseret.

Opsøgende salg i Lyngby Kulturhus


Medansvarlig for markedsføring og driften af Lyngby Kulturhus i perioden november 2013 – marts 2015, hvor jeg var ansvarlig Account Manager med et salgsmål inden for det første år på 3 mio. kr. i omsætning.

Kom ud med ca. 3,3 mio. kr. i omsætning og med rigtig mange tilfredse kunder. Desuden fik jeg opbygget en kundedatabase med over 300 kunderelationer. Flere af kunderne efterspurgte Kulturhusets faciliteter mere end én gang.

Integreret kommunikation I DSB S-tog A/S


Succesrig gennemførelse af en integreret kommunikations- og markedsføringsindsats i forbindelse med et større sporarbejde i sommeren 2010. Kun få måneder efter sporarbejdet var slut, var de fleste kunder vendt tilbage til S-toget, som tidligere har taget op til 2 år.

Mobilmarkedsføring i DSB S-tog A/S


Anvendelsen af mobilmarkedsføring og digitale medier i markedsføringen har været med til, at løfte DSB S-togs image og omdømme til det hidtil højeste niveau med en imagescore på over 60. Siden 2008 skete der en signifikant stigning i kundernes opfattelse af DSB S-tog, som en virksomhed, der løbende udvikler nye relevante tilbud og services.

Udviklet og implementeret mobilsites til bl.a. S-togs loyalitetsprogram S-more, kampagnesites og SMS-billetten.  Eksekveret onlinekampagner, hvor der indgik digitale responsfunktioner i form af IVR, barcodes på stationer og betalingsløsninger via mobilen. Endelig har jeg erfaring med brugen af SMS-mediet til trafikinformation, kundetilfredshed, kampagner og som produktplatform (sms-billetten).