Fra slutningen af 1960érne eksperimenterede danskerne med nye boformer f.eks. ved at flytte i kollektiv, hvor man praktisk taget delte alt hvad man ejede

Det viste sig ikke at være den optimale måde at bo sammen på, og mange af de oprindelige kollektiver eksisterer ikke længere. Men måske der alligevel er et alternativ til den klassiske måde at bo sammen på. En af de boformer som er ved at blive mere almindelige, er de såkaldte generationshuse, som kombinerer det bedste fra de velfungerende kollektiver med det bedste fra kernefamilie-boformen.

I dag bor langt de fleste familier i klassiske far-mor-og-2-børn-familie-mønstre. Men sådan har det ikke altid været og fremover vil vi måske i højere grad se nye boformer skyde op. Én af de boformer, som der i den seneste tid har været skrevet en del om er de såkaldte generationshuse. Og hvad er det så for en størrelse og hvad er årsagen til at denne alternative boform er blevet aktuel?

Et generationshus er et hus, som lægger de fysiske rammer for at flere generationer kan bo under samme tag. Et generationshus kan f.eks. være et større hus eller en hel opgang i et etagebyggeri, hvor der bor mennesker i forskellige generationer og hvor man deles om de praktiske opgaver.

Årsagen til at begrebet generationshuse er opstået er grundlæggende fordi vi står overfor forskellige sociale og velfærdsrelaterede problemstillinger som samfundet, familien og den enkelte på et eller andet tidspunkt vil blive udfordret på. Under den klassiske boform er familierne adskilte enheder, hvor den enkelte familie passer sig selv og kun i begrænset omfang har fælles opgaver der skal løses.

Det betyder, at når familien skal skilles eller når den ene i parforholdet uden hjemmeboende børn falder bort, så står man meget alene tilbage. Det gælder også børnene i skilsmissefamilier, hvor familie-mønsteret bliver kortsluttet fra den ene dag til den anden uden noget socialt sikkerhedsnet i nærmiljøet.

Her kommer generationshusets fordele til sin ret, idet man som ældre medborger som mister den bedre halvdel stadig har generationshusets netværk at trække på. Tilsvarende har børnene, hvis mor og far har besluttet at lade sig skille, stadig generationshusets netværk at trække på.

Endelig er der også det faktum, at en ældre medborger som ikke kan klare sig selv og er henvist til f.eks. en beskyttet bolig, kan i princippet blive boende i generationshuset fordi de har netværket som kan træde til for at hjælpe den ældre med rengøring og indkøb.

Dermed sparer det offentlige penge til ældrepleje og den ældre medborger føler at han eller hun får et mere perspektivrigt liv ved at kunne blive boede i sin lejlighed eller i fælleshuset. Endelig er der også den stadig stigende tendens til ensomhed i samfundet, som vil være mindre udbredt i et generationshus på grund af det sociale netværk som boformen bygger på.

Hvis generationshuse bliver en fremtidig dominerende boform, hvilke krav og ønsker vil det stille til fremtiden bolig?

Der er altså umiddelbart en række fordele ved at gå fra den klassiske kernefamilie-boform over til at bo i et generationshus. Det fører naturligt frem til det næste spørgsmål om der ikke er nogle ulemper ved denne boform og hvad stiller det af krav til fremtidens boligindretning og byggeform?

Umiddelbart kan man få den tanke, at generationshuset og dens boform alt andet lige vil stille større krav til de fysiske rammer end hvad et almindeligt parcelhus fra 1970ér kan rumme. Dog er der eksempler på, at denne boligtype kan ombygges til et mindre generationshus. For at man kan tale om at der bor flere generationer under samme tag, så skal der som minimum være plads til 2 familier for at kalde det et generationshus.

Etageejendomme i byerne vil være den optimale ramme for generationshuse. Men kommer vi udenfor de større byer, så vil parcelhuset eller murermestervillaen som regel ikke kunne rumme generationshuset. Her vil man snarere skulle rette blikket imod større nedlagte landbrugsejendomme, som kan rumme mere end blot 2 familier.

Ser vi på den bestående boligmasse, så er vores umiddelbare konklusion at boformen generationshuset bedst rummes i etageejendommene i de større byer og i de større nedlagte landbrugsejendomme på landet. Det sætter en naturlig begrænsning for generationshuset udbredelse i den bestående boligmasse.

Hvis det er tilfældet, vil man så i fremtidens byggeri i højere grad skulle tænke konceptet generationshuse ind i byplanlægningen? For at svare på det spørgsmål vil det være relevant først at se på, hvor mange der rent faktisk lever i generationshuse i dag og dernæst hvor mange som påtænker at flytte i generationshus. I forlængelse af disse spørgsmål, hvilke krav vil det så stille til boligens fysiske indretning?

Der findes ikke i dag nogle officielle undersøgelser, som kan give os svar på hvor mange familier og singler som bor i et generationshus. Formentlig er årsagen, at der ikke findes en veldefineret afgrænsning af begrebet generationshuse.

Generationshus

I dag findes der flere eksempler på generationshuse, som f.eks. generationshuset på Wesselgade i København, som du kan læse mere om på Generationshus på Wesselsgade. At tankerne omkring generationshuset ikke er helt nyt kan ses af eksemplet Jystrup Savværk ved Ringsted, som er bygget tilbage i 1983. Et endnu ældre eksempel er Fredenshus på Øster Allé 25 i København, som er 142 lejligheder bygget i 1914/1915 til unge under håndværksuddannelse, hvor der også er tænkt fælles sociale rammer og aktiviteter ind i indretningen af ejendommen.

Vil efterspørgslen efter generationshuse så stige i fremtiden? Det er som sagt svært at svare på, idet vi ikke har nogen statistik som kan give os svaret. Spørgsmålet er nok snarere i hvilken grad der i fremtiden vil blive taget initiativ til, at få organiseret og udbredt boformen i forhold til den klassiske kernefamilieboform. Heller ikke her har vi p.t. nogen undersøgelser, som kan give os svaret. Derfor kan vi kun opfordre til, at der bliver lavet nogle undersøgelser på området, så vi fremover sikre at det er de rette fysiske rammer som skabes i fremtidens nybyggeri.

Et godt bud på hvilke krav og ønsker der må stilles til fremtiden boliger og generationshuse er følgende:

GENERATIONSHUSE skal bygges så de rummer tilgængelige lejligheder i forskellige størrelser, fællesrum der bliver et meningsfyldt rum for beboerne, men samtidig kan benyttes af lokalområdet, udadvendte aktiviteter der giver noget tilbage til husets beboere og på samme tid får en social og inkluderende rolle i nærmiljøet.

Kilde: Multigenerationshuse

Jeg kan godt se flere fordele med boformen generationshuset. Men i sidste ende skal det være op til den enkelte at vurdere, på hvilke måde du ønsker at bo i fremtiden. Der skal efter min mening være plads til såvel individuelle som til sociale behov i fremtidens byggeri. Hermed er der lagt op til kommentarer og synspunkter.

Tilbage til blogoversigten